Projektets strategi hviler først og fremmest på dannelsen af selvhjælpsgrupper. Viden og erfaring med vold deles med andre i samme situation, hvilket resulterer i en mere gennemgribende og vedholdende forandring i de sociale mønstre, der forårsager og accepterer vold.
Der er ved projektets afslutning i foråret 2013 oprettet 8 selvhjælpsgrupper i de 12 landsbyer projektet arbejder med. Derudover er der yderligere dannet 4 ekstra selvhjælpsgrupper i nye landsbyer ved “knopskydning” fra de eksisterende grupper. Denne strategi er helt i overensstemmelse med projektet, hvor en af forudsætningerne netop har været, at selvhjælpsgrupperne bør formere sig af sig selv. Strategien forudsætter, at der i de selvhjælpsgrupper, der har kørt et stykke tid, identificeres nogle såkaldte promotorer/foregangskvinder, som har modtaget tilstrækkelig viden til at kunne starte nye gruppe op. Fundemuni har til dette arbejde udformet nogle helt enkle manualer, som støtter promotorerne i deres arbejde.
I selvhjælpsgrupperne er der blevet arbejdet med at styrke deltagernes selvbevidsthed bl.a. ved at dele erfaringer med hinanden. Denne proces er naturligvis sat i gang og støttet undervejs af Fundemunis dygtige medarbejderstab af uddannede socialarbejdere og psykologer. Dette foregår ofte ved hjælp af “dínamicas“, som er en slags rollespil.
Nogle kvinder giver udtryk for, at de i dag lever i et bedre parforhold, fordi de føler sig mere lige med manden, og de tør sige deres mening om mange ting.
En kvinde siger: “I selvhjælpsgrupperne lærer vi at bryde tavsheden om vold.”
En anden kvinde udtrykker det hun har lært således: “Selvhjælpsgrupperne hjælper os til at står mere sammen. Vi lærer om hinandens erfaringer og at respektere hinanden. Jeg føler mig mere sikker og respekteret som kvinde nu.”