De selvhjælpsgrupper, der blev dannet under det tidligere projekt, modtager et intensivt uddannelsesforløb af FUNDEMUNI, der samarbejder med en ekspert i drift af låne-spare-banker.
Her lærer de at holde styr på pengene, vælge en bestyrelse, håndtere konflikter om udlån, føre regnskab og meget andet. Regnskabet føres i individuelle bankbøger med ejerens eget mærke, som gør det nemt at følge med, selv for medlemmer der ikke er så gode til at læse og skrive. Pengene opbevares i en fælles pengekasse hos en person, som gruppen har tillid til. Pengekassen åbnes kun, når alle medlemmerne er til stede. Alle transaktioner overvåges af 2 tillidspersoner, som er på valg en gang om året.
Opsparing foregår ved, at medlemmerne køber andele i spare-låne-gruppen. Hvert medlem skal købe mindst en andel per måned, og kan højst købe fem. Dette er for at låne-spare-gruppen ikke bliver overtaget af de rigeste.
Lån tilbagebetales månedligt med en rente, som gruppen selv fastsætter.
En gang om året udbetales al opsparing med renter, i forhold til antallet af andele de enkelte medlemmer har købt. Gruppen bestemmer selv datoen for udbetalingen af opsparingen. Deltagelsen i en låne-spare-gruppe gør det lettere at spare op til konkrete investeringer, og sikre at pengene er der, når behovet opstår.
Låne-spare grupperne er kommet godt i gang
Underviseren, Maria Carlota, er 25 år og en meget engageret, motiveret og entusiastisk ung kvinde, som brænder for at gennemføre arbejdet ude i landsbyerne. Hun har egen lille virksomhed og dermed personlig erfaring som iværksætter i Ocotal. Desuden har hun – især på internettet – studeret hvordan andre kvindegrupper i hele verden har organiseret spare-lånegrupper.
Maria Carlota har startet låne-spare grupper op i de eksisterende selvhjælpsgrupper som blev dannet i det nu afsluttede projekt Ret til et liv uden vold. Der er 15-20 kvinder i hver af de 8 landsbyer.
Først udarbejdede hun en forundersøgelse for hver gruppe, hvori kvinderne fortalte om, hvad de laver i dag, hvad de ønsker for fremtiden, og hvilke muligheder der reelt er for opstart af virksomhed i deres landsby.
Denne forundersøgelse viste, at kvinderne er meget motiverede for at komme i gang, og at de synes, at det er både spændende og sjovt. Selvom de også var noget usikre på, hvordan det skulle kunne lade sig gøre (”Vi er jo fattige og har ingen penge, hvordan skal vi så kunne spare noget sammen?”)…
Men de fleste af kvinderne har jord – eller adgang til jord – og vil derfor kunne lære sig at så og dyrke jorden, for at kunne sælge produkter. Andre forestillede sig at lave brød til salg og andre igen havde en idé om at kunne sælge æg fra deres høns.
Derfor er en vigtig del af Maria Carlottas arbejde at hjælpe kvinderne til at forstå, at de godt kan skabe noget, som kan give en indtægt, og at de skal tro på de idéer som de har.
Efter forundersøgelsen afholdt Maria Carlota workshops for kvinderne om, hvordan grupperne skal organisere sig med målformulering, bestyrelse og ansvarsområder. Desuden talte de om, hvor vigtigt det er at have klart definerede strategier for, hvis noget går galt (f.eks. hvis pengene bliver stjålet), samt hvordan man skal fastsætte, hvor meget man skal spare hver måned.
Endelig planlægger Maria Carlota, at kvinderne skal mødes med andre kvinder, som har erfaring med spare-låne grupper.
Vi lægger løbende nyheder om udviklingen i disse låne-spare gruppe og kvinderne bestræbelser på at starte små virksomheder og økonomiske aktiviteter her på hjemmesiden.
Opdatering december 2015
Det går rigtig godt med opsparingen i spare-lånegrupperne. Myriam del Rosario fra landsbyen Arenales har siden 1. juni 2015 sparet 400 Códobas op til en symaskine, så hun kan sy tøj til salg.
Alle grupper har vedtaget et minimum indbetalingsbeløb på 10 Córdobas (ca. 2,50 kr.), men de fleste indbetaler mindst 20 og op til 100 Córdobas pr. gang.
Hver gruppe aftaler selv, hvad deres indlånsrente og udlånsrente skal være.
Hvert lån er som regel på 1 måned.
De fleste lån ligger på mellem 200 og 500 Córdobas, som bruges til at sælge mad på skolerne, til folk der passerer igennem deres landsby eller til udvidelse af sortiment i den eksisterende lille landsbybutik. Det kan også som i ovennævnte tilfælde være til at anskaffe sig en symaskine så kvinden kan sy tøj til salg.
Alt skrives ned – med beløb og renter – dels i gruppens regnskabsbog og dels i hver enkeltes ”sparekassebog”. Derudover har de en stor planche, som sætter op hver gang de mødes, hvor der opføres hvem der er til stede, og hvem der indbetaler. Dette foretages af gruppens bestyrelse. Endelig har alle grupperne en ”libro de actas” (en bog med beslutningsreferater), som er lovpligtig i Nicaragua.